Privatlivspolitik
Senest opdateret: 5. november 2026
TikTok Pixel
Med dit samtykke til markedsføring bruger vi også TikTok Pixel og Events API til at måle annoncer og opbygge målgrupper. TikTok modtager oplysninger om sidebesøg, browser og enhed, IP-adresse og cookie-id’er. Du kan trække samtykket tilbage i Cookieindstillinger. Vi sender ikke formularfelter eller kundeoplysninger til pixlen.
Her kan du læse, hvilke personoplysninger Veyro behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Veyro
CVR: 46857569
Albert Ibsensvej 28, 2. tv, 4200 Slagelse
Telefon: +45 61 66 39 31
E-mail: kontakt@veyro.dk
Når du kontakter os
Når du udfylder kontaktformularen, formularen til en gratis vurdering eller tilmeldingen som testkunde, sender en forespørgsel fra kurven, eller skriver eller ringer til os, behandler vi de oplysninger, du giver os: navn, e-mail, eventuelt telefonnummer, virksomhed, branche, antal medarbejdere, link til din hjemmeside, de ydelser eller pakker du har valgt, og din besked.
Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og eventuelt give dig et tilbud. Grundlaget er, at du selv har bedt om det, og at det er nødvendigt for at kunne indgå en aftale (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), samt vores legitime interesse i at besvare henvendelser (litra f).
For at beskytte formularerne mod spam og misbrug gemmer vi en hash af den IP-adresse, henvendelsen blev sendt fra, men aldrig selve IP-adressen. Misbruger en afsender formularerne, kan vi blokere mailadressen eller IP-hashen, så nye henvendelser derfra afvises. Grundlaget er vores legitime interesse i at holde formularerne fri for spam (artikel 6, stk. 1, litra f).
Fører henvendelsen ikke til et samarbejde, sletter vi den senest 12 måneder efter vores sidste kontakt.
Når du er kunde hos os
Er du kunde, behandler vi kontakt- og faktureringsoplysninger og den korrespondance, der hører til opgaven. Det sker for at levere den aftalte ydelse og fakturere den (artikel 6, stk. 1, litra b) og for at overholde bogføringsloven (litra c). Regnskabsmateriale gemmer vi i 5 år efter regnskabsårets udløb, som loven kræver. Øvrige oplysninger sletter vi, når samarbejdet er slut og de ikke længere er nødvendige.
Kundepanelet og jeres aftaler
Når I bruger kundepanelet på kunde.veyro.dk, behandler vi den e-mail, I logger ind med, kontaktpersonens navn, virksomhedens navn, CVR-nummer og adresse, jeres abonnement, fakturaer og betalinger og de henvendelser, I sender til os. Betalingskort håndteres af Stripe, og vi ser aldrig kortnumre. Login-links og sessioner gemmes kun som hash-værdier.
Når I accepterer vores handels- og abonnementsbetingelser og databehandleraftale, gemmer vi, hvem der accepterede (e-mail), hvornår, hvilken version og en hash af IP-adressen, så vi kan dokumentere aftalen. Grundlaget er aftalen og vores legitime interesse i at kunne dokumentere den (artikel 6, stk. 1, litra b og f). Oplysningerne gemmes, så længe aftalen løber, og i 3 år efter, at den er slut (forældelsesfristen).
Når vi behandler data for vores kunder
Bruger din virksomhed en hjemmeside, webshop eller et bestillings-, ordre- eller lagersystem fra Veyro, er det jeres virksomhed, der er dataansvarlig for oplysningerne om jeres egne kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi er databehandler og behandler kun oplysningerne efter jeres instruks og vores databehandleraftale. Er du kunde hos en af vores kunder, skal du derfor kontakte den virksomhed, hvis du vil bruge dine rettigheder.
Når du besøger hjemmesiden
Når du besøger veyro.dk, behandles tekniske oplysninger som IP-adresse og browser kortvarigt, så siden kan leveres sikkert og beskyttes mod misbrug. Vi tæller samlede sidevisninger uden cookies, browser-id eller gemte IP-adresser.
Giver du særskilt samtykke til Statistik, måler vi også besøg og tilbagevendende browsere med tilfældige browser- og besøgs-id’er i vores egne cookies. Vi registrerer viste offentlige sider uden søgeparametre, tidspunkt, aktiv tid, scrollandel, henvisende domæne eller overordnet kampagnekanal, enheds- og browsertype samt omtrentligt land, region og by fra netværksoplysninger. Det er ikke GPS, og geografien kan være upræcis. Browser-id’er repræsenterer browsere, ikke identificerede personer.
Formålet er at forstå brugen af hjemmesiden og forbedre den. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Vi gemmer ikke IP-adresser eller formularindhold i besøgsstatistikken og bruger ikke fingeraftryk eller skærmoptagelser. Statistikken behandles i vores egen løsning hos Cloudflare og deles ikke med annonceplatforme. Besøgsoplysninger slettes automatisk efter højst 90 dage.
Du kan til enhver tid slå statistik fra via Cookieindstillinger nederst på siden. Indsamlingen stopper, og statistikcookies slettes; allerede indsamlede oplysninger følger slettefristen. Vi respekterer Global Privacy Control og Do Not Track. Markedsføringscookies fra Trustpilot kræver et særskilt valg. Læs om cookies, levetider og dine valg i vores cookiepolitik.
Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger nogle leverandører som databehandlere, der kun må behandle oplysningerne efter vores instruks:
- Cloudflare, som hoster hjemmesiden og kundepanelet og gemmer henvendelser og besøgsstatistik i vores database.
- Resend, som sender e-mails fra hjemmesiden og kundepanelet.
- Google (Google Workspace), som vi bruger til e-mail.
- Stripe, som håndterer betaling og fakturaer, når du er kunde.
Leverandørerne kan overføre oplysninger til lande uden for EU/EØS, bl.a. USA. Det sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework.
Vi kan også videregive oplysninger, hvis loven kræver det.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen, få den begrænset og få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet). Har du givet samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke behandling, der er sket før.
Skriv til kontakt@veyro.dk, hvis du vil bruge dine rettigheder. Vi svarer inden for en måned.
Klage
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk. Vi vil dog gerne høre fra dig først, så vi kan prøve at løse det.
Ændringer
Vi opdaterer politikken, hvis vores behandling ændrer sig. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret.